Op kl 7 og vi blev hentet kl.08.45 os der skulle på tur op gennem Mangroven. Vi havde en dejlig sejltur og så bl.a. en enkelt krokodille på vel omkring 1½ meter. Vi sejlede videre og blev sat i land ved en krokodillefarm hvor vi havde en interessant tur rundt og se hvordan sådan en sådan fungerede. Bagefter kørte vi med bussen tilbage til hotellet efter endnu en dejlig tur. Da vi næsten havde set alt hvad vi ville se i Australien blev vi enige om at vi ville prøve at få booket hjemturen om så vi kunne få et par dage i enten Singapore,Kuala lumpur eller i Bangkok. Vi havde selvfølgelig ikke set området omkring Darwin hvor der ligger nogle store reservater, men da der stadig var regntid deroppe og da der i regntiden kan være flere dage i træk hvor regnen siler ned, holdt vi fast ved at vi allerede hjemmefra havde fravalgt den del af Australien. Der var så 2 ting der var svært ved at få ombygget billetterne. Det første var at vi var 11 personer der skulle booke om og det næste var, at det jo så ville være i nytåret vi skulle rejse. Enden på det hele blev, at vi hvis vi ville rejse før skulle afsted allerede den 29.12 og blev så enige om at det måtte blive Bangkok vi skulle til. Såfremt vi skulle have været i Kuala Lumpur skulle vi omkring Sri Lanka og det var jo noget af en omvej. Og 5 dage i Singapore syntes vi var lige lovlig meget. Vi skulle så på hjemvejen flyve tilbage til Singapore den 4. januar da vi skulle med Quantas til Frankfurt den 4. om aftenen.
Kl. 18.30 var vi ude og fotografere de mange papegøjer der kom hjem til deres natkvarter ligesom der også var de kæmpestore flyvende hunde der fløj rundt lige i skumringen samt om natten. I haven bag biblioteket der lå lige skråt over for vores hotel kom der også en masse ibis og enkelte skarver for at overnatte i et kæmpestor træ i bibliotekets baghave. Vi gik i seng kl. 22 da Kim, Kirsten,Tobia,Jonatan,Cecilie og Susanne blev afhentet næste morgen kl. 04.10 for at komme ud og flyve med ballon.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar