søndag den 15. juni 2008
16. december 2005
Op igen den 16. kl 06.30 på Kim`s fødselsdag og efter et bad var der morgenmad inden bilerne blev pakket og vi kørte kl. 7.30 ned til havnen hvor vi checkede ind til sejlturen til Frazer Island. Bilerne blev installeret i den lukkede P-zone der kostede 3x8 AUD pr bil for de godt 2 døgn vi skulle være derovre. Vi sejlede over til Frazer Island med en stor katamaran og blev kørt op til hotel KING FISHER BAY af deres egen bus. Susanne og Palle fik deres værelse med det samme medens vi andre skulle vente et par timer til vores var klar. Vi havde værelser med en altan lige ud til en dejlig stille sø hvor jeg så en isfugl dykke 4 gange.Der var en masse flotte honningædere alle vegne. Der var 3 flotte pools til hotellet og meget fine forhold. Vi fejrede Kim`s fødselsdag inden vi spiste på Sandbaren nede ved molen hvor skibet lagde til. Der var hegn rundt om hotellets areal for at holde de vilde dingoer der var ved stranden væk. Herudover så vi bl.a. en skunk samt en lang tynd øgle på 0,75- 1 m lang. Den kravlede i et træ lige neden for vores terrasse og kravlede også rundt på jorden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar