søndag den 15. juni 2008

11. december 2005

Morgenmad kl.8. Alt var pakket – hvert par har delt sin bagage for evt. opmagasinering af halvdelen såfremt vi ikke kan have det hele med i bilerne som gerne skulle stå klar til os i Brisbane airport.Afgang fra Brisbane kl.11.05 og efter 1½ times flyvning i Brisbane kl. 11.35 da der en 1 time mindre i tidsforskel. Bilerne var klar – og da det var 2 store 8 personers Toyota Vans. I øvrigt kunne vi heller ikke opmaganisere bagage efter katastrofen den 11/9. Vi kørte afsted sydpå mod O`Reiley. Mor og jeg kørte med Susanne og Palle medens Carl Johan kørte med Kirsten og Kim. Da vi havde kørt et stykke kørte Kim op på siden af os og signalerede eet eller andet og vi troede at de regnede med vi skulle dreje fra lidt længere henne da de drejede der. Vi fortsatte sydpå og da vi var kørt af motorvejen hvor vi skulle dreje fra holdt vi ind og spiste noget mad. Da vi var ved at være færdige med at spise kom de andre. Det viste sig, at Kirsten havde glemt sit mavebælte med både pas og penge i på toilettet i lufthavnen så det var derfor de var kørt tilbage. Heldigvis var der én der havde indleveret hendes mavebælte så hun fik det med alt indhold. De sidste ca 35 km foregik ad små veje opad og opad og som nogle havde sagt skulle vi blot fortsætte indtil vejen ikke gik længere og vi vil så være ved målet. Og ganske rigtigt – vejen gik ikke længere. Medens vi checkede ind var børnebørnene i gang med at fodre de mange flotte farvestrålende papegøjer der var helt tamme og kom og satte sig på os hele tiden hvis vi havde noget frø. Der var tale om Crimson Rosella og Kings Parrots. Rundt omkring på alle græsarealerne og i skovkanten var der en masse små wallebees ( små kænguruer) så børnebørnene var helt vilde. Vi blev indkvarteret på hotelværelser med en udsigt der siger spar to til alt hvad vi har set. Værelserne kostede 290 AUD pr nat m/morgenmad hvis vi var der i mindst 3 nætter. Det var bestilt hjemme fra og stod i vore papirer så det var ok sagde de selv om de ikke mente det var med morgenmad.Aftensmaden blev indtaget på stedet. 3-retters meny med frit valg mellem mange ting.Vinen kostede 22AUD pr flaske. Lige uden for vinduet i restauranten var der et bur der var åben foroven og hvor de lagde foder ud og da det var blevet mørkt kom en Possum og spiste af frugten der var sat ud. Nettet var sat uden om således at eventuelle dingoer ikke kunne komme og tage føden. Vi var heldigvis længe om at spise den aften så vi fik possumèn at se.

Ingen kommentarer: