søndag den 15. juni 2008
26. december 2005
Jeg stod op kl.7 og gik en tur ned til stranden og så på fuglelivet.Der var en del vadefugle dernede men der var meget varmt så jeg gik tilbage til hotellet og tog en portion muesli med op på tagterrassen og nød udsigten ud over vandet og bjergene. Så ned og få et bad og få vækket mor der badede medens jeg lavede morgenkaffe og ristede toastbrød. Herefter lagde vi os ned til poolen og slappede af. Om aftenen gik vi alle hen på hjørnet til en bar for at se tudsevæddeløb, men børnene måtte gå hjem med uforrettet sag da der ikke var adgang for folk under 18 år. De fik dog én af de store tudser at se. Kim,Susanne,Kirsten,Palle,Henny og jeg blev derhenne og fik lidt at drikke medens vi ventede på tudsevæddeløbet. Imens underholdt ham der skulle arrangere væddeløbet sammen med sin søn og de spillede og sang egentlig helt godt. Kl. 21 var de ved at være klar til selve løbet og vi satsede 3AUD på hver sin tudse og vi ventede så i spænding på hvad det egentlig gik ud på. Der var 10 tudser i hvert løb og Kirsten`s tudse vandt 1. løb. Herefter blev Kirsten,Henny og 3 mere kaldt op på ”banen” og de blev sendt ud bagved sammen med sønnen imens 2. løb foregik. De kom derefter tilbage på ”scenen” godt udklædte.o.s.v. Kirsten blev nr 2 i alt og vandt en gratis tur op igennem mangroven. Netop den tur vi havde skulle på dagen efter, men da vi havde betalt for turen fik hun ikke så meget ud af den gevinst. Jeg tror i øvrigt nok hun gav den til hotellet da vi rejste. Efter showet gik vi en tur og spiste lidt aftensmad lige før de lukkede kl. 22.30.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar