søndag den 15. juni 2008

19. december 2005

Efter morgenmaden og en snak tog Susanne og Palle, Kim og Kirsten og Carl Johan ind til byen med hotellets bus for at undersøge diverse ting om de ønsker vi havde skrevet ned. Cecilie, Henny og jeg hyggede os bl.a. i og ved poolen medens drengene spillede og hyggede sig på værelset. Kl. 16 kom de hjem fra byen og de havde da bestilt en 3 dages dykkertur på Great Barrier Reef med 2 overnatninger og med 11 dyk i alt. Heraf var der 2 natdyk. Turen skulle foregå med PRO DIVE i dagene 22 – 24. december og kostede 337 AUD pr person. Det var i øvrigt det dykkerfirma som Susanne i sin tid var med ude da hun fik dykkersertifikat. Vi snakkede om flere ting i den sidste tid i Australien og tog ind til byen for bl.a. at se på indkvarteringsmuligheder inde i byen. De havde set på et backpakkersted hvor vi kunne overnatte for 46 AUD i dobbeltværelse. Heri iberegnet aftensmad. Herudover snakkede vi med ejerne på et lille hotel IL PALAZZO om 4 værelser i tiden fra 24.12- 4.1. Hvis vi ville tage alle 10 dage kunne vi få plads for 110 AUD pr værelse pr nat. Vi sagde ja til det såfremt vi kunne flytte vores sidste dag ( den 3-4/1 til den 21.-22./12).Vi reserverede værelserne med endelig besked dagen efter når vi havde klaret det med det andet hotel. Efter at have handlet lidt og spist aftensmad tog vi tilbage til drengene der havde været alene tilbage på Colonial Club. Om aftenen var jeg ude og se den store rottelignende North Brown Bandicoot og den blev fotograferet Endvidere så jeg en masse flyvende hunde der sad i et stort træ og spiste mangofrugter fra det høje træ. Mange af de store mangofrugter faldt ned fra det høje træ.

Ingen kommentarer: